ISARN Roadtrip!

Isarn, det nordøstlige Thailand, består af 19 provinser og er ca. halvt så stort som Tyskland og har et befolkningstal på ca. 22.000.000 millioner. Regionen er Thailands fattigste og uden for de større byer lever folket primært af risproduktion. I syd grænser Isarn til Cambodia og i nord og øst er regionen afgrænset af  Mekong floden med Laos som naboland. Mange er oprindeligt Laoter, hvilket ses i kulturen og høres på dialekten.

Wikipedia giver en god intro til regionen på http://en.wikipedia.org/wiki/Isan

Vi kørte gennem 5 provinser på 5 dage koncentreret i det nordøstligste af Isarn - helt præcist Sakon Nakhon, Nong Khai, Udon Thani, Khon Kaen og Kalasin.

Vi havde taget 3 fridage for at komme ud og få lidt vind i håret og det fik vi!

Torsdag morgen d. 16.09 kørte vi mod Phu Wua National Park og Wildlife Reserve i Nong Khai provinsen. Vi boede hos Khun (=lærer) Bunleod, som har et af de mange "homestay" tilbud i landsbyen "Ban Kham Pia", der ligger lige neden for Phu Wuas bjerge og få kilometer fra Mekong floden og Laos. Vi ankom, kun en smule forsinkede (ægte thai-stil), til Kham Pia kort før frokost og blev modtaget af Khun Bunleod, der viste os vej til hans hjem gennem hele hans liv. Her boede han sammen med sin ældre søster. Khun Bunleod er en historie i sig selv, men kort fortalt havde han en dag besluttet sig for, at han gerne ville kunne tale med farangs. Derfor købte han engelske lærebøger og gik i gang. Det var ganske imponerende så godt hans engelsk var, når man tænker på det var selvlært! Udover det, var hans gæstfrihed, viden og humor helt i top og hvis jeg havde mere tid, slog jeg gerne vejen forbi igen!

Søren "værelse" under nettet og Lena og mit bag de 2 forhæng.

Hvis du en dag kommer til Isarn - så husk det her link :-) 
http://www.thailandwildelephanttrekking.com/


Som linket siger, håbede vi jo meget på at se Phu Wuas flok af ca. 30 vilde elefanter. Jeg havde dog forinden talt med Bunleod, der mente at elefanterne, pga. store regnmængder på bjerget, opholdte sig i de lavere områder og det var et stykke tid siden nogle fra landsbyen havde set dem. Heldigvis havde Bunleod masser af andre oplevelser klar til os.


Første stop var Wat Phu Thok (Isolated Mountain Temple). Et ubeskriveligt sted - men jeg prøver alligevel.
Op af jorden står dette nærmest cylinderformede bjerg, som har huset en af Thailands mest værdsatte munke, der døde i et flystyrt for snart 30 år siden, da han var på vej til Dronningens fødselsdag i Bangkok. Munke og nonner kommer fortsat fra hele Thailand for at meditere her og det kan man godt forstå. Bjerget kan "bestiges" via et sirligt netværk af trapper og stier, der bygget ind i og rundt om bjerget. Der er 7 "etager" til toppen - vi var "kun" på nummer 6 - men helt fantastisk var det alligevel. På stierne er bænke og "terrasser" placeret ind klippe-væggen beregnet til meditation. Man kan se "tags" fra munke der har opholdt sig på bjerget i længere perioder og selve templet huser store flotte Buddha statuer. Efter at have gået op af maaaange trapper, hængt på ydersiden af bjerget og skuet over Mekong floden og bjergene i Laos, var vi noget bekymrede for ømme muskler dagen efter men også fuldstændig overvældet over en fantastisk start på vores tur!!!!!

Templet på bjerget.

"Eat to live but not live to eat" - kunne godt være skrevet af en lækkersulten munk!

Argghhhhh!!! Det var tynde brædder!

Men det hele værd - WOW!!!! Det er Phu Wua til venstre i horisonten

 Nede på jorden igen kørte vi tilbage til vest siden af Phu Wua (landsbyen ligger på østsiden) for at se vandfaldet Djet Si (Syv farver/Regnbue). Turen dertil mindede meget om landskabet vi så i  Mukdaharn for snart 2 mdr. siden. Store flade klipper af blødt sandsten hvor tiden og regnen havde lavet mange smukker formationer og hvor vandet rislede hist og pist. Mange steder var der afsindigt glat og vi måtte liste os på samme sti som Bunleod, der kender området ud og ind. Stedet er et meget populært udflugtssted i weekenden for Thailandske turister og desværre var der skrald mange steder. Bunleod fortalte at Nationalparkens ansatte gør rent i området én gang om ugen - sikke et arbejde siger jeg bare, for det er altså ret stort!!! Vi havde mulighed for at bade ved Djet Si, men efter at have set Bunleod glide 3 gange i træk og blive ført ned af vandfaldet, valgte Lena og jeg i stedet at nyde udsigten!!!

Spejlgalt!!!

Djet Si

et Så ufatteligt smukt!!

Vi var tilbage hos Bunleod omkring solnedgang (tidligt hernede, ca.18.30) og fik os et hurtigt bad. Et bad hvor man med en skål tager vand op af balje og hælder over sig selv - det bedste bad jeg har fået i lang tid, selvom det foregik halvmørke med kun lidt lys, der kom ind fra lampen hos naboen på den anden side af vejen. Landsbyens Homestay-programer tilbyder flere dages ophold, hvor man kommer rundt og ser traditionelt Isarn liv, med bl.a. ris-bearbejdning, vævning og fremstilling af kurve og redskaber. Dette er dog noget vi ofte møder i forbindelse, med vores daglige besøg i landsbyerne når vi arbejder.

Aftensmaden blev indtaget i en nærliggende landsby ved Mekong floden, hvor den stod på barbeque og et par kolde øl. Jeg må indrømme at jeg har prøvet at spise noget jeg aldrig havde troet jeg ville gøre....BØFFELMAVE!!! En delikatesse.....men det smagte nu ikke rigtig af noget og var omtrent lige så sejt som blæksprutte. Barbequen placeres midt på bordet og består af en lerkrukke med glødende kul og en form for gryde/rist på toppen, hvor kødet ligger i midten og hvor der i en rille udenom koges grøntsager, nudler, æg og fx rejer og hvor suppen spises også. Det var en hyggelig aften, og der var mange mennesker fordi der i weekenden skulle være sejl-konkurrence på Mekong. Bunleod inviterede os faktisk til at blive og deltage sammen med hans familie, men vi måtte desværre sige nej tak.

Det er alle typer af råt kød der ligger i tallerken - og æg!

Resultatet er rigtig godt!

Natten blev noget urolig...Lena og jeg delte madras og der var først ro i landsbyen efter midnat og dens mange hunde, chikader og andre dyr larmede natten lang. Kl. 5 blev jeg vækket af gøende hunde og 45 min efter blev solen "gonget" op af munkene i templet, der lå lige ved siden af Bunleods Thai-hus. Kl. 6 sad jeg med en kop kaffe på terrassen og så solen stå op, mens jeg tænkte på hvor afsindigt heldig jeg er at få lov og opleve det hele og samtidig være omgivet af dejlige mennesker :-) Jeg var godt balret fra dagen før, men vidste at dagen der kom ville blive mindst lige så oplevelsesrig. Vi tog på en 4 timers lang trekking tur til toppen af Phu Wua og startede kl. 8 fra Nationalparkens hovedindgang. Det var en oplevelse i sig selv at opleve Bunleod manøvrere op og ned af mudrede skrænter, trapper hugget ind i klipper og vakkelvorne træstiger! Der blev svedt, pustet og grinet en masse og der var fantastisk pauser undervejs hvor vi nød synet af, hvad der synes som hele verden!!!! Fra toppen af Phu Wua gik vi mod et andet fantastisk vandfald. Det var mindre end Djet Si, men i flere niveauer og med lumske huller, hvor man enten kunne falde i eller hoppe i og ligge lidt i blød..... Turen tilbage til landsbyen blev foretaget med rystende knæ da vi var meget sultne og godt trætte!! Bunleod havde sørget for at der stod mad klar til os i Thai-huset og efter den blev indtaget, var det desværre tid til at sige farvel og tage videre.....

solopgang bag templet!

OP OP OP!!!

Hell YEAH! Det er Laos i baggrunden!

Speechless

Måske der står "Herfra og op, må du klare dig selv" ??

Opfriskede af mad og bad sagde vi farvel til Bunleod og kørte videre op langs Mekong floden - destination Nong Khai. På vejen stoppede vi i Ban Ahong hvor Mekong flodens navle tilsyneladende havde hjemme. Vi havde forventet en kæmpe voldsom og blodig hvirvelstrøm, men vi kunne kun se lidt "rørte" vande. Der var også et fint tempel og en masse store sten vi aldrig helt fandt ud hvad lavede der :-)

En munk på et tag!

Vi blev enige om at det her var navlen, men altså det kunne også godt være "numsen".

Efter en del kilometers roadrace igennem smukke landskaber og støvede landsbyer, ankom vi til Nong Khai lige netop i tide, til at se solen gå ned i Laos og med Mekong floden som forgrund og tonsvis af skiftende farver på himlen. Nong Khai ligger over for Laos hovedstad Ventiane på den anden side af Mekong. I Nong Khai findes "The Thai-Lao Friendship Bridge I" (nr. II findes i Mukdaharn), der blev bygget i 1994. Nong Khai har en lang historie bag sig og har i mange år tilhørt flere forskellige konge/fyrstedømmer og det var først i slutningen af 1800-tallet at Nong Khai blev en del af Thailand under Rama V. Vi overnattede på Mut Mee Garden Guesthouse, der havde den fineste "have" lige ned til Mekong floden. Efter et par kolde øl og noget god mad gik vi en lang tur og fik desværre et par fordomme eller 2 bekræftet..... Der er en del farangs i Nong Khai og byen er generelt populær for dens beliggenhed og især for den årlige Naga Fireball Festival i slutningen af oktober. Her kommer der på mystisk vis ildkugler op fra floden - og man mener at det er et søvæsen der laver dem. Det er et stort tilløbsstykke og kan forudsige med 2-3 dages margin. Nå men de farangs der var i Nong Khai var der formentlig ikke pga. Naga fireballs - de havde vist mest selv "Balls on Fire"....he he he....Vi har lokaliseret 2 typer at udenlandske mænd der kommer og "scorer" (køber om du vil). nr. 1. Halvtyk, farverig skjorte, praktisk shorts, sandaler uden sokker, rød i hovedet og ikke så meget hår, lidt højtråbende og ligner in average Onslow, Ms. Buckets svoger i "Fint skal det være"
nr. 2. Meget tynd, praktisk shorts, t-shirt med heavy metal band tryk (og stoppet ned i buksen), sandaler (MED sokker), kryber langs med væggen....
Det kan godt være det lyder som en kliché, men det sprang simpelthen i øjnene og endnu tydeligere næsten morgen da en af de mange Onslower sidder og drikker en Chang-øl kl. 10.....det ville en thailænder aldrig gøre (i hver fald ikke offentligt :-))! Fred være med det....Thailand har plads til alle heldigvis - og så har jeg vel også :-)

Dagen efter stod den på marked og lidt sightseeing langs Mekong floden. Da vi havde tjekket ud fra Mut Mee kørte vi til Sala Kaew Ku Sculpture Park - et eventyrligt sted bygget af en shaman over 20 år. Han faldt i et hul da han var en lille dreng og mødte her et væsen der introducerede ham til underverdenen og beordrede ham til at blive shaman. Han har blandet Hinduisme og Buddhisme, og har skabt de mest fantastiske skulpturer man kan forestille sig. Bl.a. en kæmpe elefant omgivet af en masse hunde og hvis man kigger godt efter, opdager man at en af hundene kører i bil!!!!

Trætte men godt fremme i Nong Khai!

Vi sad på en trappe og nød udsigten!

Efter Sala Kaew Ku kørte vi videre sydpå mod Udon Thani, der er en forholdsvis stor by, men nok mest berømt for den store mængde af sex-turister....Vi havde været så heldige at finde et hotel nærmest midt i Red light District.....Det var dog en hyggelig by og om aftenen tog vi på Irsk pub og drak Kilkenny Draughts!!! Søren fik thai-mad, Lena fik indisk mad og jeg fik Irsk :-) Det var ret utroligt så god mad de kunne præstere, med et menukort, der repræsenterede det meste af verden!!! Det var endnu et sted, anbefalet i Lonely Planets rejsebog om Thailand.....tak for det. Senere tog vi på night-marked som findes i enhver thailandsk by. Her kan du få næsten alt og ofte til meget billige penge....det har efterhånden resulteret i en del par nye sko, smykker og tøj...hmmm. Denne aften fik jeg bl.a. 3 undertrøjer og en fin cardigan for rundt regnet 36 kr!!!

Radioen gik amok og ville ikke slukke så Schnidut fandt sin indre polske biltyv frem og fiksede det.

Kilkenny foam-beard!!

ÅHHH ÅHHHH!!!

Der var ikke de store seværdigheder i Udon Thani og Søren var ved at være lidt langhåret af at shoppe, så efter morgenmaden kørte vi søndag formiddag videre mod Kon Kaen, hvor vi på vejen skulle forbi The King Cobra Village. Den nåede vi dog ikke at finde før mandag men tog i stedet en afstikker til en nyåbnet wildlife zoo. Den var faktisk så ny at der kun var et par giraffer, zebraer og strudser....resten af dyrene kom først i 2011. Men det var en fin og sjov lille afstikker.....Da vi ankom til Kon Kaen ringede min telefon - det var Lena der ringede til mig, og det kunne vi jo ikke rigtig forstå. Det viste sig at Lenas taske fortsat befandt sig i Zoo ca. 50 km fra byen....hmmmm. Men gudskelov er Thailændere et ærligt folkefærd og den søde dame, der havde fundet tasken i golf-vognen, tilbød at vente derude til vi kom og hentede den. Med lovning om en kvaje-bajer på Lenas regning, kørte Lena og jeg tilbage til Zoo og fik tasken - med alle ejendele i stadigvæk! Sikkert tilbage i Kon Kaen tog vi ud og spiste og kl 24.00 råbte vi HURRA til Lena, da det var hendes fødselsdag. Denne aften mødte vi en ældre nordmand som endnu engang var et temmelig uheldigt eksempel på fejlslagen integration......han var mildest talt en fordrukken klovn, der havde boet i byen i 7 år, havde en datter på 4 år og ikke kunne tale Thai, eller overhovedet var interesseret i at lære det. Han lød meget bitter og mente at Thai-folk ikke kan lide farangs. I følge ham er de kun flinke, fordi de vil have dine penge.....han var også utilfreds med systemet, måden hvorpå de kører bil på og alt mulig andet.....grrrr.....sikke en "biiiiiip". Han var meget glad for at møde os og ville gerne med videre, men vi skulle jo desværre "hjem i seng" - og så gik vi videre til en anden bar....

De vilde dyr!

Vi skal ha den kolde øl NU!

Vi mødte et par elefanter og fodrede dem. I nogle byer er det vist blevet forbudt at gå rundt og "tigge" med elefanter.

Goooood times....

ohhhh my god!!!! get me out of here!!!!

Et klassisk eksempel på ledningsføring!

Mandag morgen fejrede vi Lenas fødselsdag på et hotel, der havde masser af kaffe og hyggelig mad. Kon Kaens absolut højdepunkt er byens nyere tempel, der er en imponerende 9 etagers pyramide, hvor hver etage indeholder museum, læringsrum mv. Det var dekoreret indvendigt med et imponerende vægmaleri, der illustrerer Isarn livet og Buddhismens betydning i landsbyerne. Vi har snart set mange templer, men det her var absolut et besøg værd.

jeps - munken tisser op ad træet!

på toppen - endnu engang!

Der var da også lige en dinosaur ude foran templet!

Vi skulle forsøge at finde Cobra Village endnu engang og det lykkedes efter et stop i en landsby, hvor der var en dame der kunne lidt engelsk. Det var en længere køretur men sikke en oplevelse!! Da vi ankom var der allerede et show i gang for nogle skoleklasser. Vi blev ført ind og sat på forreste række - på stole ved borde - som de eneste!!! det betød vi sad ca. 2 m fra scenen og de der slanger var rimelig aggressive. Det kan man godt forstå, da de blev pirret på det groveste. Der var 2 ældre mænd og en dreng på ca. 9 år der udfordrede skæbnen. Den slange drengen "legede" med var den absolut hurtigste!! En af mændene manglede en finger og det er vist sket før, at nogle har mistet livet også....Søren forsvandt i pausen og vi fandt ham i fuld sving med at undersøge en dame, der havde ondt i begge knæ :-) Fysioterapeut to the bone.....i mens fik Lena og jeg lov til at holde en Python, og det var faktisk virkelig ubehageligt!!! Ved 16 tiden satte vi kursen mod Kalasin og efter et kort stop for aftensmad, gik turen hjemad mod Sakon Nakhon gennem de snørklede udoplyste veje i Phu Pans bjerge. Vi var hjemme kl 21, hvor Lena åbnede alle sine pakker fra Danmark mens vi endnu engang drak en kold øl!!!!

Bare lidt nervøs....

Dagligt syn på de thailandske landeveje!

Tirsdag var vi tilbage på jobbet - ret trætte.... Jeg arbejdede hjemme torsdag og har næsten fået styr på journal systemet....

Nu er det søndag aften - en doven en af slagsen, da vi i går have en lille fest - dvs. 4 x fødselsdag med spisning og øl - en hyggelig aften, der for en gangs skyld ikke inkluderede karaoke!!!

Jeg er begyndt at tælle dagene til turen går videre. Om 4 uger er Katja kommet og vi er på vej fra Bangkok til Sakon Nakhon. Hun bliver en lille uge heroppe, mens jeg afslutter mit arbejde og fredag d. 29. oktober tager vi videre mod Chiang Mai. Derefter skal vi en tur til Koh Chang og se lidt af paradis :-)

Jeg forstår stadig ikke tiden går så stærkt, men det må jo være et tegn på at jeg trives....

Nedenfor er der link til hele albummet fra vores tur og også et album fra september måned, med lidt af hvert.

Vi ses snart - take care

KH Vibeke