Synger på sidste vers - bogstavelig talt!!!
Det går for alvor op for mig hvor stærkt tiden er gået, når jeg nu sidder og skriver min formentlig sidste blog her i Howitz Home på Raindrop Foundation, og samtidig er begyndt at planlægge hvad der skal shippes hjem og hvad der skal videre med i rygsækken. Jeg bliver bekræftet i at tiden må være passeret med højere hastighed end normalt, når jeg tænker på alle de ting jeg har nået at opleve, men også alle de ting som jeg ikke lige fik nået. Fx har vi en nationalpark små 25 km herfra.....jeg har ikke nået at se vandfaldet eller deres 2 elefanter. Thailands største natursø, som ligger i Sakon Nakhon har jeg kun kortvarigt skuet ud over. Jeg havde ellers planlagt en sejltur ud til Paradis øen....Kaffebaren, svømmehallen og biografen har jeg også til gode....og det samme gælder massevis af små hyggelige gaderestauranter, som jeg havde udset mig! Weekend ture til nærliggende byer som Kalasin, Nakhom Phanom og Roi Et er også kun blevet til tanker..... Jeg ved ikke hvor jeg skulle have placeret alle de nævnte ting, for jeg har bestemt ikke ligget på den lade side heroppe. Arbejdet har fyldt rigtig meget - et valg som Søren og jeg tog, for at føle vi rent faktisk gjorde en forskel. At man nu rent faktisk kan mærke den forskel, gør at det har været det hele værd.....Jeg er glad for jeg har valgt at bruge de sidste 2 mdr. på at rejse rundt, men Raindrop bliver ikke glemt og jeg er sikker på jeg vender tilbage engang i fremtiden!
Oplevelserne heroppe kan ikke beskrives med få ord.....så derfor kommer der mange :-)
Klamhedsfaktoren...
Et begreb vi hurtigt kom på var "klamhedsfaktoren". Det skete fordi vi undrede os over hvor hurtigt ens oplevelse af "klamhed" ændres. Det startede med maden....første dag i Sakon Nakhon stod vi og kiggede på billeder af mad på en restaurant - det så klamt ud.....nu synes jeg billederne ser godt ud og jeg ved lige hvad der er i. Noget mad er dog per definition klamt og det ændrer sig nok ikke.....fx meget små gærede fisk pakket ind i bananblade - en lækker snack, eller deres lækre klassiske Sum Tam (stærk papayasalat) der kan spoleres totalt med fed fed Naam Blah (fiskesovs = afdryp fra små fisk der også gærer), og hele krabber i. Eller måden hvorpå en høne (hele hønen) bliver hakket i uregelmæssige stykker og smidt i diverse sovse, så man ikke ved om man sidder og tygger på et stykke numse eller en blodåre.....så jeg er blevet ret god til at spotte mærkelige ting i maden. Gadekøkkener lignede hinanden i starten, men nu kan jeg se hvor der er "rent" efter thai-standard. Levnedsmiddelstyrelsen ville lukke hele lortet, det er sikkert! Jeg har vænnet mig til at sidde og grave i de samme sticky rice, som min thailandske kollegaer, der ikke går så højt op i at vaske hænder før man spiser, også selvom de lige har haft patientbehandling med "Tis-Tanja", "Prut-Peter" og "Nussede-Niels".
Man ved godt at vilkårene gør, at det bare ER lidt beskidt, men nogle gange tænker man om det virkelig behøver være SÅ klamt? Det skal siges at folk heroppe er fattige og at det ofte giver en hvis grad af "nussethed" når man bogstavelig talt bor ovenpå en kostald, men derfor behøver man jo ikke have høns rendende oppe i "stuen" eller hunde til at sove på bordet. Og man behøver heller ikke samle mad op fra gulvet på hospitalet og spise det (set af Søren!!!!) og når man har tørt tis op efter sit barn, kan man godt vaske hænder inden man spiser. Damen i restauranten må egentlig også gerne tage en ren ske når hun skal smage maden til....men det gør hun ikke - den er højst sandsynlig ikke blevet skiftet siden i går. Det kunne også være rart, hvis der var sæbe på de offentlige toiletter og på restauranterne (især dem med buffet).
 |
| Læg mærke til den lille pige der kigger ud!!! Hun sidder i "stuen". |
Jeg ville ønske jeg havde et billede, for det siger jo mere end tusind ord, men noget som ingen af os forstår, er måden hvorpå de opbevarer tandbørster. På næsten alle toiletter forefindes en kurv med x antal beskidte tandbørster, beskidte håndsæber, beskidte hårbørste, sulfo, shampoo med mere...men okay, mange af dem har også virkelig grimme tænder. Jeg har min tandbørste i et etui, fordi jeg ved at Preben (gekkoen) ville skide på den, hvis han kom forbi.....Hvorfor sidder man og spytter på sit stuegulv og hvorfor smider man skrald lige ude foran døren....Fattigdom. Manglende uddannelse og viden.....og grunden til vi lægger så meget mærke til det, er at vi lever et utroligt beskyttet liv.....
Thailandske pudsigheder
Dejlige mennesker - uden tvivl. Buddhismen er en smart religion i et land med fattigdom - så undgår man alt for meget kriminalitet og oprør...... Derfor brokker thailændere sig sjældent, eller siger til folk hvis de gør noget forkert eller hvis man synes det kunne gøres smartere - i hvert fald ikke til er en person der er ældre eller mere betydningsfuld end én selv. Så tier man og er en god buddhist og går forud som et godt eksempel....Vi har ofte udbrudt "det kunne i godt lige have fortalt os" i forbindelse med arbejdet fx, men så får vi bare at vide "No no - Thailand not same Denmark".
Buddhismen har nogle ret velformulerede leveregler og den gode karma vil man jo gerne opnå....Bl.a. "one serves ones teacher and run errands for him".....Det giver nogle misforståelser når vi SÅ gerne vil have Witchdoctors til at tænke selv.....men de bliver opdraget til at være underlegne, ikke stille spørgsmål osv. og desværre får man indtryk af at det nogle gange virker lidt fordummende på folk. Det med at servicere dem der har mere betydning end en selv, har medført at jeg formentlig kommer til at dø af tørst i den nærmeste fremtid - jeg skænker meget sjældent et glas vand selv og jeg ved ikke om jeg kan huske hvordan man gør!!!
Inden jeg kom herned læste jeg i Lonely Planet at det var meget uhøfligt at pege, snakke om folk, kigge åbenlyst osv....tror ikke selv thailænderne har læst det afsnit. Hvis jeg havde taget penge for hver gang nogle havde stillet sig op og kigget på mig, som om jeg var en anden cirkus klovn, så havde jeg været millionær!!! Fx den anden dag hvor jeg er på apoteket, kommer der en anden kunde og stiller sig lige op i hovedet på mig og blander sig i min samtale med ekspedienten mens hun peger på mig! Eller den dag i byggemarkedet hvor der pludselig var 5 ekspedienter om at finde en pakke skruer, eller på gå turen hvor en bil kører forbi med ladet fuld af mennesker og man kan høre "faraaaaaaaaaaaaang" eller på patientbesøg hvor man pludselig har 10 tilskuerer (eksklusive de 15 hunde, 20 høns og 2 køer). Ja man er helt sikkert et unika hernede!
 |
| Her er vi faktisk til begravelse og helt og aldeles upassende går damerne i selvsving over farangerne og vi får nok taget 20 billeder.... |
 |
| Billedet af mig blev taget fordi vi ville have et billede af folk der tog billeder! |
 |
| Det er næsten som at være der selv - altså i Italien! |
 |
| Og det her var bare skolerne - der var også masser af pensionistbusser! |
 | ||
| Tror jeg talte mig frem til ca. 6 mennesker der i gang med noget fotografering! |
Fotografering og så karaoke (og Manchester United) er virkelig noget af det thailænderne holder rigtig meget af. Karaoke er en tilbagevendende og frygtet event der dukker op når man mindst venter det. Fx på dansebaren i går, til middag med Dr. Pensak eller til fest for en der skulle pensioneres - karaoke er alle steder! Tit ser man er rungende tom restaurant, måske lige med undtagelse af et enkelt par, hvoraf den ene....synger karaoke! Min seneste karaoke optræden skete pga. 12 flasker Chang Beer og gruppepres og jeg sang "Wind of change" med Scorpions.....det var smukt....
 |
| Karaoke anlægget er fremme naturligvis! |
En anden pudsighed er måden hvorpå man reparerer noget - eller lad os sige lapper!!! Begrebet "tysk grundighed" eksisterer ikke her - hvilket i og for sig er meget godt, for så have verden nok set uhyggeligt meget anderledes ud....Nå men altså Thai-måden synes ofte ulogisk, kompliceret og molbo-agtigt....fx er vores toilet langt om længe blevet lavet. Nu sidder vi lidt højt til vejrs og toiletter er sat skævt på i forhold til væggen og linierne i fliserne Der er også lavet et afløb ude på gulvet, vandet kan bare ikke komme derhen og der ligger en lille pøl foran hele tiden. En af dørene (ekstra dør ved siden af den anden dør!!!) ind til køkkenet er også blevet skiftet. Den trængte meget, men i stedet for bare blænde døren, har man valgt at bevare døren (der aldrig bruges) samt hullet over døren hvor der engang har siddet en rude. Vi venter på at karmen falder ud af væggen....Opfindsomheden fejler dog ikke noget. Hos en af vores patienter har bedstefaderen scoret hendes gangstativ og brugt det som holder til antennen.....pigen kan ikke gå mere og skal ikke kunne sige om det skyldes hun fik stjålet sit hjælpemiddel!!!
Trafikken - et kapitel for sig!
Er man glad for at leve og ikke ønsker at ende som splat i den thailandske trafik - ja så gælder det om at følge med - jokke på speederen og køre lige så hovedløst som alle andre! Vigepligt, fletteregler og blinde vinkler er emner de springer let hen over på køreskolen....hvis man da har i det hele taget har et kørekort. Pii A's søn på 15 år har flere gange været vores chauffør - "He is goooood drrrrriver - no worry!" Den eneste regel der er - er at der ingen regler er!!!! Skal du ud og køre skal du i første omgang huske at køre i "den forkerte side" - som altså er den rigtige hernede. Det vænner man sig hurtigt til.....på nær når man er presset - så kommer alle rygradsvanerne frem og man ender i den rigtige side - som altså er den forkerte!!!!! Men det er der heldigvis ingen der opdager og hvis de gør - så er de ligeglade. Tolerancen er stor i trafikken - heldigvis. Enhver københavnsk trafikant (sandsynligvis mandlig) ville sprænge i luften af raseri og fuck-fingre ville flyve rundt! Igen er Buddhismen skyld i at der ingen trafik skænderier er .... det er ikke godt at miste sit temperament og slet ikke i offentligheden. Derfor kan du køre som en stor idiot og folk smiler stadig til dig - det er perfekt! Skilte, fuldt optrukne streger og alkoholpåvirkning bekymrer ikke den thailandske trafikant som gerne kører så tæt som muligt på sine medtrafikanter. Man skal virkelig være vågen og holde øje med andre billister med tvivlsomme køreegenskaber, scootere, hunde, køer, tuk tuk'er og måske en enkelt cyklist.
 |
| Gaden er ikke ensrettet - bilen til højre i billedet holder såmænd bare parkeret.... |
Status er....
.....at mer' vil ha mer'.....ikke en særlig buddhistisk tankegang, men det er sådan jeg har det. Heldigvis skal jeg ha mer....Først står den på Bangkok, Chiang Mai og Koh Chang. Dernæst flyver jeg til Vietnam både nord og syd og til slut skal Cambodia udforskes. Jeg håber jeg får mulighed for at lave et par opdateringer mere undervejs.
På trods af de mange sære og pudsige oplevelser, de nogle gange irriterende (!!) mennesker og den evindelig kradsen i et myggestik, så er jeg blevet forelsket i Thailand og jeg er så glad for at jeg kom til Isarn og fik mulighed for at opleve en helt anden side af det Thailand, som de fleste forbinder med Bangkok og turist oaser som Phuket og Phi Phi øerne. Pulsen er en anden heroppe og vilkårene er langt fra noget vi kender i Danmark. Det har været en ære at blive inviteret ind i folks hjem, i forbindelse med arbejde men også til private begivenheder som bryllup, begravelse og familiefester. Det er ikke nemt at lande i en kultur så forskellig fra ens egen, men når jeg på næste fredag vinker farvel fra den tætpakkede og ramponerede bus på vej til Chiang Mai vil jeg lige så stille skråle Frank Sinatras klassiker højt inde i mit hoved......
"I DID IT THAAAAAAAAAAI WAY!"
