torsdag den 1. juli 2010

Betvinger af de 4 elementer

Teorien om de fire elementer kan spores tilbage til den græske filosof Empedokles, omend deres oprindelse sandsynligvis er mytologisk. Elementerne er jord, ild, vand og luft. Empedokles' teori er dannet som et svar til Parmenides, der mente at alt var dannet af et uomskiftende ene. Udover de fire elementer var der også to kræfter nemlig kærlighed (den samlende kraft) og had (den splittende kraft). Når der eksisterer fire elementer, kan de udgøre de ting vi kan se, og når de ting vi kan se opløses, bliver deres elementer til andre stoffer. Teorien blev adopteret af både Platon og Aristoles, der begge modificerede den. Platon afbillede dem ved hjælp af geometriske legemer nemlig de platoniske legemer. Helt op til 1700-tallet, var det forbudt at modsige læren om de fire elementer.

Luft
Efter 4 x take off og landinger indenfor 24 timer, må jeg kunne betegnes som noget af en luftkonge! Alle turene gik rimelig smertefrit inklusiv den lange fra Dusseldorf til Bangkok, hvor der også var overskud til en lettere ukomfortabel nattesøvn. Jetlag var muligvis til stede på et udefinerbart tidspunkt i Bangkok lufthavn. Vi er landet sikkert på Phuket….som leder mig til det næste element…

Vand:
Det regner….ikke meget, men lidt ind i mellem og meget ind i mellem også!!!  Her er 30 grader sådan cirka så der drikkes masser af vand….Phuket er omgivet af vand og lige nu er surfsæsonen startet og bølgerne er gode. Det betyder at det er sløjt med den typiske turist (heldigvis), men der er egentlig mange skandinavere hernede, fordi ferien jo også er startet hjemme. Phuket er desuden ramt af situationen i Bangkok og nogle har 70% lavere omsætning end i højsæsonen….så sælgerne er agressive og priserne lidt lavere…
Vand, vand, vand….allerede mandag fik jeg booket et PADI dykkerkursus og gik i gang tirsdag. Min instruktør tog mig med til poolen og de første grænseoverskridende åndedrag blev foretaget på 1,50 m vand….nu ingen panik…eller? Han er heldigvis en tålmodig mand og synes jeg allerede i går onsdag, var klar til open water dyk!! Hvilken oplevelse! Pga. årstiden skulle vi til Raya Yai hvor bugten vender …en anden vej….så vandet er roligt - næsten altså. Selve turen derud var mildest talt vild!! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet så høj søgang og flere måtte have søsygepiller og der blev holdt godt fast!!! Jeg sprang morgenmaden over af samme grund og af ren nervøsitet for dykket. På med udstyret og Giant Stride direkte ud i det blå hav!!! AHHHHHHH…..adrenalinen pumpede, men Glenn fik guidet mig godt under vand og i løbet af det første dyk på 50 min ramte vi 12 m….uden problemer. Hvad jeg så, aner jeg ikke, men der var flotte fisk, mange fisk, søde fisk, lange fisk, tykke fisk, Nemo og hans venner, sprutter, giftige fisk og koraller i primært blå, hvid og gule nuancer…hvilken oplevelse. Efter frokost tog vi endnu et 50 min dyk, som jeg nød langt mere og indrømmet….jeg var lidt sej. Turen hjem var, om muligt, endnu vildere end ud og der var en del nervøs latter fra os alle….I dag har jeg teoriprøve og desværre har jeg lige fået besked om at mine sidste 2 dyk må aflyses pga. storm der skal vare til mandag!!! Planen er at komme herned en forlænget weekend og gøre det færdigt, når jeg synes der er tid til det.

Ild:
Kun et at sige til det….STÆRK MAD, men god mad og billig mad. Vi spiser nemt begge to inklusiv drikkevarer for 100-150 kr.

Jord:
Har allerede oplevet flot natur og ukendte dyrearter, men det er begrænset hvor spændende det er at se en babyelefant i lænke, blive klappet af 20 turister (lyshårede….) Så når vi rammer Sakhon Nakon tror jeg de virkelig naturoplevelser begynder.  Der er dog uden tvivl smukt og fascinerende her, men også lidt beskidt og ja….kaotisk. Men søde mennesker overalt hvor man færdes, og de lokale laver store øjne og samler deres hænder når man fortæller hvor man videre skal hen….. Jeg glæder mig…

KH Vibeke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar