Backpacking....

Det er lang tid siden jeg har skrevet - faktisk har jeg ikke skrevet siden jeg forlod Raindrop i Thailand. Det er der flere aarsager til....for det foerste har jeg ikke computer mere, den blev i Thailand og for det andet tager det tid...laaaang tid. Og min tid er dyrebar - synes jeg, for det gaar saa staerkt det hele og om praecis 1 maaned er jeg paa vej hjem over Kuala Lumpur til Amsterdam og Koebenhavn.....den tid den sorg :-)

Ugerne sammen med Katja gik rigtig staerkt. Vi startede med at opleve Bangkok sammen paa 3 dage.....dvs. saa meget vi kunne overskue indberegnet jet-lag og toemmermaend. Det er en utrolig by. Utrolig stor og utrolig larmende og der findes alt i den by.....alt er til salg og alt kan koebes. Vi boede hos Katjas ven Ulrik der bor og arbejder i Bangkok. Det var indtil da det absolut paeneste sted jeg havde overnattet i de sidste 4 mdr og hvor der tilmed var varmt vand at bade i!!! uhhhhh.... Bangkok viste sig fra sin gode side i de dage vi var der, med masser af sol og begraenset med smog. Vi fik set de obligatoriske turiststeder, vandret Thanon Sukhumvit tynd, set de massive luksus shopping centre, vaeret paa diverse markeder, koert helvedes tuk tuk og sejlet paa floden.... Vi tog bussen tilbage til Sakhon Nakon hvor der gik et par dage med patientbesoeg, farvelbesoeg og stress over at skulle pakke sammen. Jeg fik sendt 2 store papkasser hjem med diverse krims krams fra de sidste maaneder paa Raindrop.

I aegte backpacker stil skal der jo spares penge, saa vi skulle med bussen fra oest mod vest til Chiang Mai, en tur paa ca. 15 timer! Fra Sakhon Nakon mod vores skifte station i Udon Thani, sad vi mellem godt og vel 50 lokale markedsfolk, skole elever og folk der skulle laengere vaek i anledning at at den Buddhistiske faste endte. Vi var noget nevoese for resten af turen, da bussen mildest talt var ramponeret og meget ukomfortabel. I Udon blev vi dog glaedeligt overraskede over at se en VIP 24 saeders bus, hvor vi fik foerste parket - HURRA! Turen var dog stadig lang og af en eller anden aarsag er det bare aldrig afslappende musik der saettes paa i Thailandsk offentlig transport!

I Chiang Mai handlede det nu om at finde et sted at bo - vi naaede at bo 2 forskellige steder. Det ene var anbefalet i Lonely Planet......og den anbefaling kan de godt fjerne igen. Det var virkelig billigt men det betoed ogsaa at vi havde squat-toilet og koldt vand i bruseren, moegbeskidte vaegge og verdens sureste vaertinde. Vi holdte til 2 naetter foer vi rykkede over paa Jai Dee Guesthouse som betyder "Godt Hjerte" og her var hyggeligt og paent!

Chiang Mai er en forholdsvis stor by fyldt med backpackere fra hele verden.....Katja og jeg var paa et tidspunkt bange for at transmorgriffe om til hippier, da der findes utrolig mange i Chiang Mai. Man kan kende dem paa de loese spraglede bukser, stoftasker der haenger paa ryggen, halvfedtet haar (evt. dreadlocks) og en masse alternative smykker i laeder og sten. Pt. sidder jeg i en buks af foernaevnte type og mit haar fedtet......men nu har jeg ogsaa vaeret paa farten i mange uger snart! Vi lejede en scooter for 2 dage og begav os op ad bjerget uden for byen for at se diverse vandfald, det beroemte tempel paa Doi Suthep samt kongefamiliens residens. Pga. chaufoerens manglende koerefaerdigheder med gearskifte paa scootere, havde vi lejet en med automatgear...hvilket betoed at vi kun kunne komme til en vis hoejde paa bjerget, hvilket var ret godt, for det tog desvaerre lidt tid for mig at finde ud af at scooteren ikke behoevedes at koere i frihjul hele vejen ned.....turen havde vaeret meget lang hvis vi havde vaeret laengere oppe, og min kaere far har engang laert mig hvordan bremserne bliver varme, hvis man ikke gearer ned (hvilket jeg jo ikke kunne).....naa meeeen - det kunne scooteren heldigvis selv, hvis bare den fik lidt gas - saa ned kom vi ogsaa.

Fra Chiang Mai floej vi mod oen Koh Chang der ligger syd for det beroemte feriested Pattaya i den sydoestlige del af den Thailandske golf. Frygten for tropisk storm og regnvejr i en hel uge lagde en daemper paa rejshumoeret, men der var ingen andre steder i Thailand hvor det saa bare en smule bedre ud. Heldigvis var vejret nogenlunde med os, og en aeldre halvgnaven australier, der legede solsenge ud, fortalte os at indtil ugen foer havde det vaeret det vaerste vejr paa Koh Chang han havde oplevet i mange aar. Vi gjorde et halvhjertet forsoeg paa at vaere aegte backpackere og slog os ned i en bungalow taet ved stranden. Efter anden nat, hvor vi vaagnede med ca. en milliard myrer i sengen, maatte vi dog kapitulere og flygte til "konkurrenten" lidt laengere henne ad stranden. 4 dage i luksus med 2 store senge  med dyner (EN TIL HVER!!), badekar, morgenkaaber og gratis kaffe.....og nu det paenste sted jeg har boet i 5 mdr.

Jeg fik sendt kaere Katja tilbage til DK, mens min nye rejseven Bettina sov hendes jet-lag ud paa et hotel i Bangkok. Vi skulle tidligt op naeste dag og med flyet til Hanoi......vi kom dog ikke tidligt nok op og mistede af tvivlsomme aarsager vores fly....det var noget med at ankomst tiden var blevet forvekslet med afgangstiden og at ingen havde dobbelttjekket.....hrrmmmmm. Vi opdagede det i taxien paa vej til lufthavnen da der er ca. 30 min til flyet letter.....vi maatte investere i nye billetter til Hanoi og kom afsted en time efter vi traadte ind i lufthavnen.....det gik staerkt, men vi griner af det nu....dumt dumt dumt.

Vi har vaeret i Hanoi hele sidste uge og har oplevet baade Halong Bay og Sapa, der ligger taet paa den kinesiske graense. Det var nogle utrolige naturoplevelser og vi kan stadig maerke vores laegmuskler efter de tre dages trekking i bjergene. Jeg er meget overrasket over den store forskel der er paa Thailand - smilets land og Vietnam - de sure miners land. Lige saa venlige, fleksible, smilende, hjaelpsomme og diskrete som thailaendere for det meste er, lige saa agressive, firkantede, paatraengende, ligeglade og larmende er mange af de Vietnameserne vi har moedt. Man har hele tiden indtrykket af at de proever paa at snyde `en. Det hele handler om penge - penge der ligger i lommen paa vesterlaendinge. Dette er indtrykket fra Hanoi - en larmende og sydende storby, med et kaotisk virvar af scootere, biler, cyklister og gadesaelgere. Vi er blevet hustlet mere end en gang, men det er stadig for smaapenge, selvom priserne nogle steder minder om DK. Det er naturligvis spaende at opleve og en troest at man ikke er tvunget til at bo her.....de virker bitre.....Det kan selvfoelgelig skyldes at vi netop faerdes hvor der er mange turister.

Nu sidder jeg i Ho Chi Mihn City - paa et 15 dollars hotel.....hvor vores vaerelse ligner et slagtehus og toilet og bad er 20 cm fra Bettinas seng paa den anden side af en glasrude (matteret, bevares). Men vi skal kun overnatte i dag, da vi selvfoegelig skal paa tur i morgen. Vi skal ud og opleve Mekongdeltaet og livet derude og torsdag skal vi se Cu Chi tunnelerne nord for HCMC.



Vores foerste indtryk HCMC er desvaerre ikke for godt......vi tog bussen fra lufthavnen ind mod byen.....vi gav 20.000 dong = 6 kr. ca......de lokale gav 500 dong!!!!! 40 GANGE SAA MEGET BETALTE VI!!!!! Hustlere..... Naa men bedre bliver det ikke af at vi har befundet os paa gaden i ca. 10 min. da jeg bliver afskaaret af en knallert, og en mand raekker armen ud og flaar min halskaede af og koerer sin vej - hoejlys dag i myldretiden......WHAT???? Jeg naar selvfoelgelig ikke at opfatte hvad der sker og er lidt rundt paa gaden. Han har formentlig spottet os da vi gik ud af bussen og troet jeg havde en guldhalskaede paa.....hvilket jeg selvfoelgelig ikke har, da jeg jo er fattig rygsaeksrejsende. Hans soergelige roeveri var af en kaede fra et Thailandsk marked og et vedhaeng, der egentlig var meget soedt, men intet vaerd. Grunden til jeg havde halskaeden paa var flyveturen....i kaeden havde jeg nemlig ogsaa et Buddha ikon, jeg fik af en kollega i Raindrop, fordi jeg var bange for at flyve og det ville bringe mig held. Ikonet har jeg, af mangel paa rationel tankegang og en hel del overtro, klamret mig til under busture, togture og flyveture lige siden jeg fik det. HELDIGVIS falder Buddha ikonet af og han faar det ikke med og jeg kan samle det op fra gaden, under 2 teenageres knallert lige inden de skal til at koere det over!!!! Jeg ved godt hvorfor han ikke fik det med og det goer mig alligevel tryg i dette maekelige land.

Billeder kan jeg desvaerre ikke oploade....

Vi ses til jul....