For at få tiden til at gå lidt hurtigere (eller fordi jeg fik for meget rødvin....), har jeg dog fået involveret mig i at få orden på de 200 journaler, der ligger på de børn og voksne der er tilknyttet Raindrop. Det har indtil videre betydet en masse organisering og oprydning samt at skrive lange lister og finde på et nyt nummererings system til børnene..... Samtidig skal vi i gang med at planlægge decideret undervisning i anatomi, træning og behandling for vores kollegaer på stationerne. Det er meningen det skal foregå i september/oktober, da der kommer flere frivillige og vi derfor kan dele os op, så nogle af os underviser og andre tager ud og behandler osv. Det bliver spændende, men igen er vi enige om at sætte ambitionsniveauet ned - for det første kræver undervisning, at vi har en god tolk og for det andet at vi kan få lavet noget skriftligt materiale der kan forstås.....vi er stadig på tænkeboks stadiet! Desuden har vi på fornemmelsen at vi skal starte helt fra bunden fx i forhold til bare at få forklaret hvad styrke-, smidigheds- og udholdenhedstræning kræver. Det er meget tydeligt på de behandlinger vi ser, at der ofte ikke er særligt stort ræsonnement bag og vi har på fornemmelse at det ofte er derfor mange af børnene er status quo.....eller det kunne i hvert fald gå hurtigere, med en mere progressiv og struktureret behandling, især der hvor der virkelig er ressourcer til det. Det gælder fx for de børn der faktisk kommer på stationerne hver dag. Hos de børn der kun får besøg hver 2. uge, er det hele som sagt fuldstændig afhængig af familiens indsats.
Vores kære chauffør og tolk Phii A er taget med Dr. Pensak på arbejdstur til bl.a. Bangkok, Kalasin og Lambang. Han ringer ind i mellem og fortæller han savner os.....og vi savner ham!! Vores gode semi-roomie Kru Nit gør dog alt hvad hun kan, selvom alle vores spørgsmål giver hende grå hår :-) Det hele er dog dejligt afslappet og vi har efterhånden accepteret at nogle ting bare ER svære at svare på.....Et simpelt spørgsmål som "Hvilke øvelser laver forældrene med ham?" kan tage ca. 10 min at få svar på, fordi alle (også de tilstødende naboer) lige skal give deres mening med - og så kan svaret være at "De lavede øvelser for en uge siden....." Så er det vi arbejder videre i stilhed.....
Vi har selvfølgelig haft masser af spøjse arbejdsoplevelser - bl.a. har vi fået arbejdsuniform (kongens trøje og en kasket). Det er naturligvis med dyb respekt vi bærer kongens trøje, men alligevel synes vi altså ligheden med en form for sælger var slående.....
I onsdags var vi med til noget præsentation på en af stationerne, som nu er drevet af staten (pilot projektet er lykkedes!!!). De havde gjort rigtig mange gode ting derude, bygget gangbarre, ryddet op, taget billeder og lavet beskrivelser af alle redskaber osv. De havde desuden medbragt nye redskaber.....Vi sad ca. 1 time til et foredrag vi ikke forstod, men hvor der blev klappet af os - tak for det! Bagefter gik vi ind og havde behandlinger med børnene. Mens jeg stod og lavede noget udspænding, skulle der pludselig tages billeder, og ind fra højre kom en dame med en håndvægt og placerede den i drengens hånd og satte sig ved siden af ham...? Ehhhhh - undskyld, men jeg er lige midt i noget! Heldigvis sprang Kru Nit ind og sagde at det ikke lige var passende. Drengen så meget forvirret ud - men han er "jo bare handicappet og har ingen mening om han vil tages billeder af!!!" Det er virkelig mærkeligt at være vidne til. Senere var vi ude hos en dreng for første gang - hele truppen af officielle mennesker fulgte med, og drengen var skræmt fra vid og sans.....mærkeligt nok??? Igen fik vi viftet dem af vejen, men de så meget spørgende på os, som om vi var lidt skøre. Vi stiller tit spørgsmålet, hvordan de selv ville have det med at ligge på ryggen, forsvarsløs, blevet hevet i arme og ben af vildt fremmede mennesker og samtidig blive blændet af kamera blitz og talt til af 5 forskellige mennesker.....ofte får vi et hovedryst til svar :-)
Her er det nye træningsudstyr.....
Vores engelsk undervisning om lørdagen kører stadigvæk (med mindre det regner for meget - for så ved alle jo at man kommer for sent, eller slet ikke dukker op - fair nok det regner meget!!) På lørdag er planen at flyttet undervisningen til den lokale naturpark Phu Pan. Vi tager en heldagstur med vandring, vandfald og "What is your name?" og bagefter håber vi på at få blandet nogle gode Pina Coladas herhjemme!
Efter regnen er begyndt, er det blevet afsløret hvor dårlig stand huset er i.....i vores stue løber vandet ned gennem loftet....og det samme i køkkenet. Baljerne på billedet blev fyldt på ca. ½ time!!!
Ellers glæder vi os til at se Lena. Hun kommer d. 4. september og så skal vi have en fest! Vi har en oplevelsestur i Isarn regionen på tegnebrættet, der inkluderer ca. 4 dages roadtrip nordpå til Mekongfloden, vestpå til Nong Khai og så sydpå til Khon Kaen med mere. Det bliver forhåbentlig med både elefanttur og cobra-shows!
Sakon Nakhon bliver også udforsket i ny og næ. Bl.a. har jeg på en cykeltur derind fundet ud af at "det klamme marked" rummede en gigantisk labyrint af second-hand på øverste etage!! I det hele taget er det meget underholdende og stemningsfuldt at gå alene rundt på markederne....der bliver hvisket "falang falang" fra alle kroge og ind i mellem er der nogle, der drister sig til at spørge på engelsk hvor man kommer fra. Jeg klarer mig fint med mit semi-thai og kan handle, finde vej osv. På turen ind til Sakon Nakhon finder man denne butik, hvor man kan købe Gollum....
I det hele taget kan alt købes på markederne.....også ting man ikke vidste man havde brug for :-)
Resten af billederne kan ses på picasa.....jeg slutter nu da det sikkert ikke varer længe for nettet ryger - torden og regn er netop begyndt og vandet fosser ind i stuen - gennem taget altså!!
Knus fra mig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar