Noget om fester, mad og dyr .....

de to sidste er som bekendt "same, same and not very different" her i Thailand hvor alt kan spises. Jeg er nu ved at nå det stadie, hvor en daggammel leverståhejs-mad med slatne agurker på fugtigt rugbrød lyder som noget, der kun findes i Paradis..... Uden tvivl, det er dejlig mad hernede, meeeeen en rugbrødsmad ville ikke være helt af vejen....

Siden vores tur til Vietnam/Laos m.m. har vi ligget vandret for at besøge 35 børn og skrive status rapporter på disse. Vi har set børn, der har fået det klart bedre, men også mange i status qou og desværre også nogle der har fået det dårligere. Men alt i alt er der ingen tvivl om, at Raindrops arbejde gennem de sidste mange år, har betydet ufatteligt meget. Der er blevet rykket meget ved familiernes opfattelse af og forståelse for det at have et handicappet barn og for mange børn har det betydet markant forbedret livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt.

Vi har haft nogle lange arbejdsdage, med lange køreture og et par timers "kontorarbejde" når vi kom hjem. Oven i det, er Dr. Pensak her for tiden og det kaster også lidt ekstra opgaver af sig samt diverse arrangementer, møder og diverse. Bl.a. er vores rapport fra Vietnam blevet taget godt i mod og derfor skulle den lige oversættes til engelsk også. Torsdag i sidste uge, blev vi inviteret til middag med direktøren fra universitetet i Kalasin.....nu lyder det måske som om det var meget formelt....langt fra! Der blev serveret 8 flasker rødvin, røget og sunget karaoke. Og det var ikke den typiske stive makker (som vi alle har mødt på et tidspunkt) der var oppe og synge, nej det var ALLE! Som i både tjenere, direktører og bosser, chauffører, voluntører, høj og lav og alle med hver deres meget specielle næb!!! Men Thailændere er jo simpelthen så flinke og kunne ALDRIG finde på at buhhhhe nogle ud, der bliver klappet af alle og ikke engang med et nervøst smil på læben. De elsker virkelig det der karaoke og det har vi efterhånden lært at leve med.....

Derfor besluttede vi at om lørdagen skulle der synges karaoke - og gerne et sted hvor udvalget af falang sange var større end på restauranten om torsdagen! Vi havde dog lige et logistisk problem, for vi havde drukket øl herhjemme....og så må man som bekendt ikke køre bil, og det der med at ringe efter en taxa var opgivet på forhånd! Så udstyret med 2 lommelygter og en Bobby, begav vi os ud i mørket og op til hovedvejen. Det hjælper helt klart på slange-frygten af have indtaget lidt alkohol. Om det så er særlig klogt, kan jo diskuteres!!! Tomlerne røg ud og bum - første køretøj, der ser os, stopper! FLINKE siger jeg bare og især fordi det var en lille pige på en scooter, hvor vi to kæmper lige akkurat kunne være! Hun kørte heldigvis godt og sikkert og forstod vi gerne ville ind til busstationen. Ligesom med turen gennem Laos på ladet af en bil, kan det sikkert for nogle, synes mærkeligt at jeg er ekstremt bange for at flyve......

Vi måtte simpelthen høre noget live-musik og det er så her vi flere gange spurgte os selv, om de her mennesker er "de seje" i Sakhon Nakon, som i "toppen af poppen", "dem alle vil hænge med", "mega-coole" osv....billederne taler for sig selv...

Læg venligst mærke til hvad der ligner BUFFALO-SKO!!! og en form for sjov dobbeltbehåring under armen?


og spørg ikke, hvad der tilsyneladende er en parodi på Hitler, laver i Thailand....

Han havde simpelthen det fedeste garn, der kækt stak ud under hatten!!

Efter vores musikalske hungren var blevet stillet, var det tid til karaoke.....taaaa daaaa - næste bar havde følgende skilt og det må jo siges at være rimelig lovende!!!!

 Vi trådte ind i en reception ligesom......der havde mange døre med numre på....røde døre altså...vi kiggede lidt rundt - tomt....og lidt skummelt og mistanken faldt på et sted hvor man køber damer...så vi listede ud igen og rundt om hjørnet....HURRA - der var karaoke baren! Nu ved jeg ikke lige hvad thailændere forstår ved karaoke-barer, men det er helt sikkert ikke det samme som karaoke på restauranten. Her var der nemlig kun halvgamle tykke mænd og unge piger i sådan noget tøj, der er lige til en underlivsbetændelse!!og nå ja - en stripperstang! Men nu var vi der jo, og faktisk var der en pige der sang - godt til og med! Vi fik en enkelt øl og udvekslet synspunkter på miljøet, vi befandt os i. Heldigvis havde vi briller på, så vi kunne tage dem af og pege på hinanden for at understrege, at vi hver især mente hvad vi sagde....og efterfølgende bide i stangen for alligevel at lytte anerkendende til den andens synspunkt.... :-)

At brillerne klæder os, er vi til gengæld rørende enige om!!

Af andre uforglemmelig fester skal nævnes brylluppet vi var til onsdag morgen i sidste uge. Vi blev inviteret af Brudens mor som er leder for tempel-stationen vi besøger hver mandag.....og det var vi selvfølgelig meget glade for. Vi skaffede en flot buket og hoppede i lidt finere tøj og så af sted kl 9 til bryllup! Det var en speciel oplevelse og igen er der ikke rigtig nogle der fortæller om traditioner osv.....vi fandt dog ud af, at man, ude på landet, normalt ikke kommer med gaver, men penge. Det var ok at vi havde blomster med, fordi brudeparret bor i Bangkok og det kan man godt gøre der. Der var en del mennesker og flere kendte ansigter fra træningsstationerne. Brudeparret virkede dog lige så beklemte ved situationen som os, men stillede gladeligt op til fotografering med de sjove hvide mennesker......

Morr Ban Jen, VW, Brud, Gom, Søren, Brudens mor.

Bukketen er fra os!

De var blevet gift, så ceremonien så vi ikke, men blev inviteret på mad og drikke. Igen fik vi masser af lækker lokal mad og fik lige sat smagsløgene på prøve mht. til chilien før kl 10 - hvilket også er nyt!

Mere fest......Thailænderne har meget stor respekt for kongehuset og over alt er der billeder af kongefamilien. Hver morgen kl 8 og hver aften kl 18 spilles desuden kongens sang. Det er ret beundringsværdigt den måde de respekterer dem på, og i går havde vi købt gule poloer (som er kongens farve) og alle elskede os for det. Kongens farve er også lyserød og blå og førstnævnte farve går selv den mest firskårne thailandske mand i, uden at mærke den mindste kastrationsfrygt. Men i dag "er det dronningens fødselsdag (den thailandske), hurra hurra hurra!!" og i den anledning skulle vi i går besøge et af Raindrops hjertebørn "Magrethe skolen", som er en børnehave der blev bygget det år vores dronning Margrethe den 2. fyldte 60 år. Igen udspiller der sig nogle lidt bizarre scener. Bl.a. sad vi sammen med Dr. Pensak på rad og række (på stole som de eneste), mens børnene optrådte for os, vi fik gaver og der blev sagt en masse vi ikke forstod. De lavede en ceremoni til ære for os, hvilket var meget flot, hvor vi blev overdynget med godt held, mens vi rørte ved et slags alter samtidig med at de lokale bandt hvide snore om vores håndled og vi til slut fik et æg og en klump sticky rice hver! Mit kamera var desværre dødt for batteri, så billeder skal skaffes fra anden side. Men det var en stor oplevelse og bagefter var der fællessang for dronningen (igen lidt karaokeagtigt med mikroner, for alle ved jo dårlig sang lyder bedre blæst ud i højtalere).

I går var det desuden "Mors dag", så alt i alt var der lagt op til fest og glade stunder. I thailand betyder mors dag noget dybere end i DK. Her er det en reel tak-sigelse til moderen; tak for livet, tak for mælken, tak for dig, tak for alt....og hele dagen handler om ikke at stresse mor men kun være glad og gøre gode ting for hende. I den anledning var der fyrværkeri inde i byen og vist nok igen i dag pga. Dronningens fødselsdag. Vi er også glade for hendes fødselsdag for det betød åbenbart en uventet fridag.....men selvfølgelig en fridag præget af gårsdagens hyggelige timer i Dr. Pensaks Thai-hus til barbeque.

Der kommer forhåbentlig mange flere fester - jeg har i hvert fald lige talt med en gæv ergoterapeut som gør os selskab i september :-) og hun er helt frisk på meget mere fest.




....og så det med dyrene......

regnen er for alvor begyndt - dvs. at nogle dyr bliver der flere af, nogle larmer fordi de er glade for regnen og nogle søger indenfor i læ....det betyder myg og frøer i hobetal.....vi har haft en enkelt kamikaze-frø, der havde mistet livet i hjørnet af stuen. Den lugtede ret så fælt og var ret sort og maddike-agtig! Men ellers skal man generelt lige kigge hvor man sætter sine fødder da der er mange små frøer, der let splatter.....

Ud over at mine ben fortsat er blege som lysstofrør har de nu også utallige røde mærker fra myg - og selvfølgelig tonsvis af blå mærker jeg ikke aner hvor kommer fra!

Jeg har været heldig at fange nogle af vores beboere i linsen......det der ligner en død edderkop, det er en død edderkop, men vi var enige om at det nok var bedst at døde den først, fordi den måske kunne nå at løbe væk.....den var stor! (Ditte: bare rolig det var ikke "Ditttttttte")

Preben gør klar til big-time killing!

Men han indså det nok var for stå en mundfuld og forsvandt igen

Bobby havde fået færten af noget......det er Bobby til højre!

Måske kamikaze frøen....han er ikke set siden i hvert fald.

Med disse billeder stopper jeg for denne gang....








Vi snakkes ved :-)





Kærlig hilsen
Vibeke