Et par oplevelser rigere!!!

Den sidste uge har været oplevelsesrig og usikker!!!!

Planen er blevet ændret rigtig mange gange, men det endte med at vi sidste mandag d.26.07 kørte af sted tidligt om morgenen og havde pakket til to overnatninger i Mukdaharn, Thailand ved Mekong floden. Det var helligdage så derfor havde vi fri. Vi skulle mødes med Dr. Pensak der har stiftet Raindrop.

Efter to timers hæsblæsende kørsel med vores chauffør ankom vi til Mukdaharn.....og rimelig kort tid efter var vi på vej til Laos - første uventede oplevelse!!! Tingene går ikke helt så glat som i vores eget lille priviligerede samfund, men efter at have betalt lidt penge her og ventet en time på den ene bus, som ikke kørte til Casinoet i Savannakhet, krydsede vi endelig Mekong floden.

Her besøgte vi to templer. Laoterne i dette område har en stærk Buddhistisk tro og det første tempel vi besøgte havde hele 78 munke. Fordi det var helligdag var der mange besøgende og der foregik diverse ritualer omkring i templet. Helligdagen skyldes at Buddhismen for 2490 år siden fik sin første munk - han var den første der forstod den sandhed Buddha havde set. Endvidere er det helligdag fordi der starter 3 mdr.for munkene, hvor de ikke må forlade templet. Det hænger sammen med regntiden og føromtalte munk der vist nok havde gået lidt for meget rundt og spredt budskabet og derved var kommet til at ødelægge bøndernes rismarker. Hvis der er nogle der ved mere om Buddhisme end mig - må de gerne komme med indslag!!!

De lokale går rundt om templet 3 gange og messer imens.

Derefter videre til et ældgammelt tempel lidt uden for Savannakhet. Stedet er meget besøgt af de lokale og vi var de eneste "fremmede" og vagte stor opsigt. Templet er 2500 år gammelt, der var guldbuddhaer langs alle indermurene og der var rigtig mange mennesker. Det er var en flot oplevelse og på en måde ret intimt at deltage i noget religiøst som betyder meget for andre mennesker og hvor man føler sig ret malplaceret! Dr. Pensak ledte os vej og fortalte undervejs. Så jeg tog mine 3 ture rundt om Buddhas hvilested (dvs en knogle fra ham), lagde mine blomster og tændte et lys. Det var kun mænd der var tilladt helt tæt inde på det allerhelligste og som alle andre steder smider man sine sko, når man går ind til nogen....

Der er mange mange billeder på Picasa - tjek det ud.....

Vi var tilbage i Mukdharn hen på aftenen og fik beskeden at vi ikke kunne komme til Vietnam før onsdag....undskyld hvad??? Skal vi til Vietnam alligevel? Det skulle vi.....Tirsdag gik med sightseeing i Mukdaharn; marked, museum og naturpark, hvor en lille afstikker til et vandfald uden sko, endte med 1½ times vandring og kun en lille smule desorientering på de fantastiske klipper der lå midt i skoven!!! Ømfodede og meget tørstige måtte vi indse, at vi nok havde misset skiltet til vandfaldet, men så så vi en flot klippe i stedet....næste gang har vi både guide og vandresko på!!!

Turen til Vietnam og Vern Giaw stammen.

Så blev det onsdag og det sidste rene tøj blev pakket til Vietnam turen. Vi regnede med at overnatte en nat....men vi forventede hvad som helst! Dr. Pensak havde skaffet en thai-vietnamesisk tolk.....han var ganske underholdene, noget af tiden altså og vi blev underholdt med engelske tekster han havde lært udenad (fx fra bryllupper) eller med sange han selv skrev....

Det var en flot tur - både gennem Laos og Vietnam og man kunne gradvist se hvordan husene blev mere kinesisk inspirerede. Der var utrolig flot natur og maaaaange rismarker. Vores chauffør på turen var Laot og han sørgede for forkost til os, hos en af hans venner i byen Phine i Laos. Igen var vi - Farangs - til stor underholdning for de lokale!


 
Omkring grænsen til Vietnam begyndte jeg at spekulere på om mine kopier af mit pas, mon egentlig gjorde den store nytte hjemme i skabet på Raindrop.....vi fik flere gange at vide, at vi ikke skulle give vores pas til nogle på noget tidspunkt. Jeg spekulerede også på hvor man mon kunne købe rent undertøj, hårshampoo og hvorfor det egentlig lige var, at vi ikke havde vekslet nogle penge....

Et stykke inde i Vietnam - langs med en del af den gamle Ho Chi Mihn Trail - holder vores bil ind. Vi er ankommet til byen, hvor der bor ca. 850 mennesker af Vern Giaw stammen. Stammen levede oprindeligt i bjergene mellem Laos og Vietnam, men efter krigen hørte de til på Vietnamsiden og blev tvunget til at bosætte sig langs med Dakrong floden. Der menes at være ca. 35.000 folk tilbage i stammen, der oprindeligt havde både eget sprog og skrift.

Hurtigt kom der mange til - både børn og voksne. Det skyldes til dels vores blotte tilstedeværelse, men også at rygtet om at der ville blive uddelt gaver hurtigt spredtes. Det stod hurtigt klart for os at folket her var fattige. Mange børn var helt nøgne, de fleste af dem meget beskidte og nogle af dem tydeligt fejlernærede. Der var kaos og desperation fra de voksne, der skubbede børnene hen til os da vi ville tage billeder. Dr. Pensak besluttede at komme tilbage dagen efter for at uddele den tænkte pengegave til børnene ml. 3-5 år. Det var simpelthen ikke muligt at få organiseret en uddeling og ingen kunne svare på hvor mange børn der var i landsbyen.

Vi kørte derfor ud til Vietnams østkyst og det Kinesiske hav til byen Gua Thung, hvor vi skulle have en enkelt overnatning. Det blev til en dejlig tur på stranden og lækker mad om aftenen (underholdt af vores tolk) mens månen stod op over havet - tænk sig - jeg vidste ikke man kunne se en måneopgang! Helt fantastisk var det dog! Godt trætte sluttede Søren og jeg dagen med et spil rommy med Dr. Pensak.....sådan!

Udsigt fra hotellet.

Dagen efter skulle vi være i landsbyen kl.10. Formålet med at åbne en børnehave er at sikre de 3-5 årige børn bedre. På den måde kan forældrene arbejde mens børnene bliver passet, og der bliver samtidig holdt øje med børnenes sundhed og de vil desuden modtage et måltid mad. Der vil ligeledes være mulighed for at undervise og til dels opdrage børnene, der ofte er overladt med deres ældre søskende eller bedsteforældre.

Der var dog uoverskueligt mange mennesker da vi ankom på andendagen og det blev hurtigt klart at uddelingen skulle omorganiseres. Dette tog Dr. Pensak sig af godt hjulpet af vores chauffører.  I mens gik vi en tur i landsbyen og prøvede at fange lidt indtryk i linserne. Det satte sig dog også i sindene og det var hårdt at se de af børnene der var mest bekymrede, beskidte og desperate.

Det var en fantastisk mulighed at få lov at komme så tæt på et folk, der for det meste passer dem selv. Jeg håber projektet får medvind og at de lokale finder ressourcerne hos dem selv til at deltage i det.

Godt mættede med indtryk kørte vi tilbage mod Lao Bao og grænsen til Laos. Her gjorde vi holdt ved et indkøbscenter/markedsplads hvor vi havde flere bizarre oplevelser. 1. Frokost: for første gang har jeg virkelig været bange for mit helbred....hønen var kold og dens hoved lå på fadet skåret igennem lige omkring øjnene!! 2. shopping: Der var følgende 3 ting til salg; riskogere, shampoo og ure.... det var sådan helt uvirkeligt hvordan så mange forretninger kan sælge SÅ mange fuldstændig identiske ting!

Sikkert over grænsen til Laos forsøger jeg at fordrive tiden med at få skrevet nogle af indtrykkene ned. Både telefon og iPod er selvfølgelig løbet tør da vi nu er på 4. dagen for vores ophold! Pludselig hopper og danser bilen og en fæl sort røg kommer bagfra!!! Midt i ingenting er bilen brudt sammen! Der går en time ca. hvor lokale støder til og fra, vores chauffør kører med nogle til nærmeste by og henter reservedel, bilen bliver repareret  med en red-bull dåse og en slange, og bilen går i stykker igen.... Igen tager vores boss affære og beslutter at vi kan fange en bil - og så må vores laotiske chauffør selv rede sig ud af det med bilen! Den første bil vi vinker af, stopper selvfølgelig og der er lige plads til én person inde i bilen og fire på ladet....gæt selv hvem! 200 km ca. i frisk luft, og 80 km i timen - det var det hele værd - også den ømme bagdel!

Mine solbriller blevet taget af vinden 2 sek. efter!

Trætte tilbage i Savannakhet røg vi på bussen mod Mukdaharn og blev belønnet med en kold øl da vi kom over grænsen!! Fredag gik med at arbejde på en rapport omkring turen og det blev fejret om aftenen til kl. sent ..... Vi regnede med at skulle hjem lørdag.....meeeeeeen tog lige en overnatning mere!

Søndag formiddag kørte vi tilbage mod Sakon Nakhon - home sweet home - men skulle da lige - og heldigvis for det - forbi endnu et tempel i That Phenom. Her findes der også en knogle fra Buddha og det var noget af det flotteste jeg har set endnu!

Kæmpe Buddhaer og overdådige bygninger vidner om at kun det bedste er godt nok til Buddha - og det kan man godt forstå, for han må have haft fat i noget helt rigtigt. Jeg tror på at Buddhismen gør Thaierne meget til dem de er - positive, hjælpsomme og venlige - næsten overalt hvor man kommer.



Nu er vores 5. uge heroppe gået i gang - og der er masser af se til. Vi har et stramt program i denne uge, hvor vi skal besøge ca. 35 børn og have skrevet status på dem alle.


Kig på web-albummet nedenfor for flere billeder og skriv endelig eller kig forbi!! Jeg oplever meget men savner alle de dejlige mennesker jeg kender i Danmark. Pas god på jer selv og nyd sensommeren!

KH Vibs